Faldt lige over fbcal.com som gjorde mig ualmindeligt glad. Her er hvorfor:

“Du er en sippe Søren” sagde en kvinde engang til mig. Det drejede sig om to ting. Rengøring og kalendere.

Jeg kan huske da min far med stolthed overrake mig min første Time Manager i fake krokodilleskind. Jeg fik den komplet med (hundedyrt) indhold for et helt år. Jeg brugte den i præcis en måned. Skrev ind og noterede ned. Foldede sider ud og kradsede små felter af som “optaget”.
Så erkendte jeg at det nok var lige et nummer for besværligt. Så som en af de første købte jeg en Palm. Den syncede med min Mac og her gik der et lys op for mig. Synkronisering var ikke bare en beskyttelse mod tyveri. Det var simpelthen så praktisk.

Siden har jeg syncet telefoner, computere, mail og alt muligt sammen.
Derfor blev jeg også ovenud glad da jeg faldt over fbcal.com
Her er det muligt at synkronisere begivenheder og fødselsdage fra Facebook ned i iSync (og herfra videre til mobiltelefonen, Google Calendar osv.)
Så nu er jeg en over-kalender-sippe. - Min far bruger stadig Time Manager.

I henhold til forrige indlæg omkring “badevægte”.. Her til morgen står jeg på badeværelset og smider et barberblad i toiletspanden. Da slår det mig.. Det er jo lige så absurd en betegnelse som badevægt. Som jeg sagde til kæresten; Jeg vil da ihvertfald ikke anbefale at man bruger den iht. det den hedder.

Nogen bud på hvorfor det skal være så knudret? Jeg savner en lille bog jeg fik for nogle år siden der hedder: “Og uden omsvøb tak” der handlede om at forumlere sig enkelt og præcist. Den kunne folk der opfinder genstande til badeværelser godt have brugt.

Det er det jo ikke? Den vejer ikke et bad…
Der findes godsvægte, brevvægte, og så bagevægte. Den sidste er jo heller ikke vildt præcis men beskriver dog hvad den bruges til.
Nu skulle man tro at det blot er en enlig svale når jeg forleden i en boligudstyrsforretning så ordet badevægt. Men nej.. Hvis man googler ordet kommer der en mængde hits frem.
Egentlig burde det hedde en personvægt. Men hvis man googler det, får man en udstyr frem der i højere grad minder om hvad læger, sygehuse og sportsklinikker anvender.

Så jo.. Der findes badevægte, selvom de ikke vejer dit bad. Sprog er mærkeligt, derfor elsker jeg det.

Min kunde Heidi, der driver rekrutteringsbureauet Power Match med udgangspunkt i virtuel rekruttering har visse overvejelser angående sin identitet. Er hun i virkeligheden bedre tjent med at adoptere sit virtuelle efternavn Ballinger, end at beholde sit (noget anonyme) Hansen.
Som bloggen New World Notes kan berette er hendes identitet i stigende grad blevet hendes virtuelle jeg, som altså hedder Ballinger og ikke Hansen. Hendes kunder, bekendte og samarbejdspartnere i Second Life kender hende kun som Ballinger.
Amerikanerne har et smukt ordsprog: “Perception is reality.” Ordsproget dækker over at verden jo ser ud som den opleves gennem beskuerens øje, og hvis Heidi er Ballinger for beskueren, ja så kan hun holde nok så meget fast i Hansen. Det flytter ikke en meter.
Derfor kan det give god mening hvis danske Hansen bliver udskiftet med virtuelle Ballinger.

P.s: Er der nogen der kan huske hvorfor John Jensen bliver kaldt “Faxe”?

Det her er en joke fra et forlag men ellers er det intet mindre end en genistreg af en forretningsmodel hvis den blev ført ud i livet.

Et flyselskab har tilsyneladende valgt at markedsføre tilbud hvor man betaler efter (over)vægt. Ikke bare for sin baggage men også for sig selv.

Det afføder et par morsomme spørgsmål.
- Ville det få folk til at nærmest sulte sig ihjel inden indvejningen?
- Hvad nu hvis man (som jeg) elsker at spise godt når man er på ferie. Risikerer man så ekstraopkrævning på vejen hjem?

Og hvad mere interessant er. Var det måske en motivationsfaktor i dagligdagen for overvægtige. Lad os nu antage at man indførte det i bybusserne. Når du stod på trådte du ind på en plade der fungerede som vægt. Herefter blev du opkrævet et tillæg for din vægt.
Kunne de afføde situationer hvor man, hvis man var tilstrækkeligt tyk, blev tvunget til at gå, simpelthen fordi man ikke havde råd til bussen?

Jeg kan ikke bestemme mig… Plejer at skifte en gang om året. For at få lidt nyt legetøj..
Men lige nu kan jeg ikke bestemme mig til hvad jeg skal købe. Jeg har en Nokia E65 nu. Overvejer en Palm eller Blackberry da jeg gerne vil have et ordentligt fuldt tastatur og er lidt træt af de mange små mærkværdigheder som Symbian styresystemet på min Nokia byder på.

Nogen forslag, anyone?

I aftes da jeg sad og var arrig over at folk på K-forum ikke kunne tale om andet end gamle aviser kom der en artikel ind i min rss om PR for dikatorer fra selvsamme forum.
En ikke uinteressant liste over virksomheder og personer der har ydet kommunikationsrådgivning til diktatorer verden over. Især ikke når man som jeg har politiske kunder i porteføljen.
Artiklen vil dog ikke mere end at være “vagthund” og bjæffe op om hvem der er “the bad guys” i PR sammenhæng. Skulle den retfærdiggøre sin eksistens burde den naturligvis debattere hvorvidt CSR bør være en del af PR bureauernes idealer. Jeg kan faktisk have min tvivl om hvorvidt det bør.
Inden for journalistik taler man jo om fire arketyper, netop vagthund, jagthund, hyrdehund og redningshund. Efter min mening skaber det et naturligt marked for kommunikationsvirksomheder med tilsvarende egenskaber. PR enheder der med netop deres specielle kompetencer kan hjælpe organisationer eller enkeltpersoner uanset hvilket sigte disse har. En naturlig form for udbud og efterspørgsel som jeg ikke nødvendigvis er tilhænger af at hæmme. At kontrollere den slags vil nemlig til enhver tid blive et spørgsmål om smagsdommeri og bedrevidenhed. To ting som jeg ikke mener er forenelige med moderne kommunikationsvirksomheders eksistensgrundlag.

Nej det er ikke en slåfejl. Jeg har skrevet “En dagen mere og jeg brækker mig” med vilje.

I alle kommunikatøreres vandhul, kommunikationsforum, har der i ugerne op til og nu også i tiden efter Tv2s dramadokumentar “Forførens fald” huseret en orkan af artikler, pips og blogindlæg der har analyseret og kvæuleret omkring Peter Lincks 42 dages rige “Dagen”.
Der er tre parter. Dem der ikke kan lide det kuldsejlede avisprojekt, dem der beundrer manden for at turde, og så journalisterne som var ansat på Dagen, der alle som én gør alt hvad de kan for at forklare hvorfor netop de lod deres ellers kritiske journalistiske sans bedøve og gik ombord på den ambitiøse dagbladsskude.

Problemet er bare at al denne snak er fuldstændig ligegyldig. Fornyligt var jeg til en konference hvor Paula Larrin optrådte. (Yes, optrådte, ikke talte). Hun mente at problemet i dansk journalistik var at journalisterne valgte de nemme poppede historier. Faktum er at det gør kommunikatører også. Dagen er et projekt der kuldsejlede for år tilbage. Avisens 42 dage lange liv berettiger på ingen måde til så megen debat som “den kreative elite” på k-forum de sidste dage har smidt efter den.
Forklaringen på avisens fallit er ikke spor interessant i kommunikationsmæssig sammenhæng. Kun i forretningsmæssig.
At nogle sølle udpinte journalister hoppede med på vognen og måske lod sig forblænde af Pellegrino vand og dyre kontorstole er ej heller kommunikativt interessant. Det er menneskeligt. Fuldstændig som det er at trække en pakke smøger fra på skatteborgernes regning efter en hård dag.

Sorry guys der har brugt tid på artikler, blogindlæg m.v. omrking Dagen. I har spildt tiden og bevist at I har spist for meget af andemaden i den danske andedam.

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal mene om det der kører lige nu med den irakiske tolk og hans to koner. Af princip syntes jeg ikke at man skal være smagsdommere for hvordan at kærlighed skal være.

Af ren kedsomhed i dag kom jeg til at overveje om smagsdommeriet mon fandtes på vores allesammens voyuer Facebook. Og svaret er… Ja det gør så!
Det er sørme ikke tilladt. Der er ingen mulighed for at sætte et ekstra relationship ind, uden at slette det man allerede er i. Gad vide om man burde lave en facebook gruppe der kræver flerkoneri i cyberspace tilladt. For hvad skal vi med alle de dejlige web 2.0 services hvis de stadig ligger under for geokulturelt bestemte regler?

Se lige her på tv2nyhederne..

Og se så lige her: http://sorenholmberg.wordpress.com/2008/02/12/24-metro-fusionerer/