Jarl Cordua Nielsen
(40 år – idag)

Jeg er sikker på at dagens fødselar bliver potrætteret i aviserne. Men det er ikke her at Jarl Cordua hører hjemme. Han har nemlig på flere måder formået at gøre ting som dagbladende ikke kan eller vil via sin blog. -Derfor fortjener han også et portræt af en blogger, på en blog.

Jarl Cordua er født i 1969 i Rønne og uddannet som cand.polit, men de senere år har det været det journalistiske virke der har været centrum i Jarl Corduas professionelle karriere. Ikke mindst hans blog, der en overgang blev bragt i Nyhedsavisen, har været et udstillingsvindue for hans journalistiske og analytiske evner. Han har været brugt som kommentator og analytiker af snart sagt et hvert medie i dette kongerige, men det er stadig på bloggen at hans knivskarpe analyse og veloplagte retorik kommer bedst til sin ret.

Ikke mindst fordi dagens bornholmske fødselar rent faktisk tør mene noget. Som han selv skriver: “Ambitionen er ud fra et uafhængigt liberalt grundsyn at kommentere og analysere især aktuelle emner om dansk politik.” Det er her den store forskel er fra de politiske kommentatorer og analytikere i dagbladene findes. Jarl Cordua vedkender sig sit liberale arvegods og uanset hvad man mener om liberalisme, så er det forfriskende at læse analyser der vedkender sig en bestemt skole.
Sådan er det desværre alt for sjældent i dagbladene. Den såkaldt tilstræbte objektivitet er alt for ofte dække for enten en meget kedelig analyse eller et skalkeskjul for at journalisten kan undgå kritik for at alligevel at have farvet sin historie. At aviserne “holder deres mening for sig selv, undtagen i lederne” som  jeg vidst nok engang hørte en JP redaktør sige det, skulle jo være for at tækkes flest mulige læsere. At beskrive tingene nøgternt og objektivt er i princippet en sikring for at alle er tilfredse. Problemet er at denne form for beskrivelse er næsten utopisk, og når det drejer sig om eksempelvis analyse er det ganske enkelt ikke muligt.
Hvad dagbladene ikke har villet indse er blevet en grundsten i Jarl Corduas succes. Jarls blog, som den hedder, læses og citeres nemlig ikke kun af hans ligesindede. Den bruges i lige så høj grad af folk der langt fra deler hans liberale tankegods. Blandt deltagerne på bloggen finder man bl.a. folk fra LO, Dansk Metal og Ugebrevet Mandag Morgen.
Jarl Corduas liberalistiske vinkel og analyse er med andre ord ikke med til at skræmme nogen væk, og hans mangel på tilstræbt objektivitet er tilsyneladende ikke en hindring, for at kunne opbygge en stor og trofast læserskare, fra begge ender af det politiske spektrum.

Dagbladendes styrtblødende oplagstal vidner om en forretningsmodel i forfald. At disse i stigende grad anvender kommentatorer og analytikere netop som Jarl Cordua, vidner om nye medier, og de der står bags, store styrke: Nemlig at de tør mene noget.

Jarl Cordua har på fornemmeste vis formået at opbygge en forretning omkring at turde “slå et slag” (når nu han er bornholmer) for bestemte holdninger. Et stort cadeau for at turde mene noget og samtidig kunne tjene penge på det.

Tillykke med fødselsdagen Jarl. – Jeg håber vejret er bedre hos dig end her.

Førstehjælp til egen lomme?

mandag 01. juni, 2009

Jeg er syg idag. Rigtig godt træls når vejret er så godt men jeg kan bare ikke komme ud. Så her sidder jeg og surfer og venter på sidste kamp om DM guldet i herrehåndbold. På beep.tv2.dk læser jeg et indlæg om at Dansk Røde Kors har udgivet et stykke mobilsoftware der kan give råd om nødsituationer. Genialt. Har prøvet andre lign. programmer men er bare blevet skuffet. Det her ser ret godt ud, det er endda overskueligt designet og så kører det på Flash Lite så de fleste telefoner kan bruge det. Haps den skal jeg da have tænker jeg.
Så jeg går til DRK.dk. Jeg formaster mig endda til i et anfald af godhed at klikke videre via et bannerlink på Tv2s web, fordi jeg på denne måde også tilser den skrantende tv-patients økonomi.

Men så holder glæden også op. For pludselig føler jeg mig snydt. Førstehjælpsprogrammet er nu ikke længere gratis men det koster 1.- at hente. Det er heller ikke længere kun et program man får for at redde liv.. Nej nu er det pludselig et program plus en tilmelding og tilladelse til at Røde Kors må sende mig “de seneste nyheder fra Røde Kors’ hjælpearbejde. Du kan til enhver tid afmelde denne service.” -Javel men det var ikke det jeg ville. Jeg ville redde liv, føle mig bedre klædt på til at håndtere situationer man håber aldrig opstår. Og nej jeg vil ikke have andet info. Jeg vil godt betale en krone. Jeg ville faktisk også betale 10 eller mere. Men jeg vil ikke bondefanges ind i en sms-mail-brevdue-ellerhvaddetnuer service som jeg ikke ved hvordan jeg kommer ud af.

Man kunne mistænke Røde Kors for slet ikke at være så interesserede i at bidrage til at flere danskere kunne redde liv. Måske handler det her om førstehjælp til egen lomme: Jo flere mails, smser m.v. vi sender ud jo større chance er der for at få nogen til at melde sig ind.

Metoden kan jeg ihvertfald ikke lide.

(denne post opdateres muligvis når jeg har fået et svar fra DRK eller har fundet ud af hvordan jeg melder mig fra deres mailservice.)

Du kan prøve programmet uden at tilmelde dig noget her

Jeg har lige talt med Hans Henrik Heming.

Han har fået en totalt genial idé. Vi skal da have TED til Danmark. TED vil gerne have en mere lokal forankring verden over og derfor har de lavet TEDx og Hans Henrik har så fundet på at vi skal have TEDx Copenhagen

Og JEG har fået lov til at være med til at arrangere det. IH HVOR ER DET BARE FEDT! Jeg ringede Hans Henrik op og tilbød kort og godt min højre arm for at være med.

Skynd jer at melde jer til mailing listen eller følg med på TEDx Twitter eller min Twitter

Internettet er smukt

onsdag 15. april, 2009

Jeg er af den generation der fik at se de første computere indfinde sig i de små hjem. Jeg er den årgang der fik de første opkaldsmodems der med deres højlydte skratten og biips fik os i forbindelse med hele verden. Jeg er den race af drenge der nat efter nat sad med Stones Webwriter, TextEdit og håndkodede de første spæde websites.

Og ved i hvad? – Det havde jeg faktisk glemt.. Indtil jeg så den her video:

Youtube Symphony Orchestra er i virkeligheden et smukt musikalsk højdepunkt på hvad nettet foreløbigt har gjort muligt for os.
Uden at blive helt rørstrømsk vil jeg sige at jeg fik en lille klump i halsen af at se det her og sidde og tænke på mine mange nætter foran min LC 475 med den første udgave af Netscape.