Jordbær smager sødt, men smagen forsvinder hurtigt

Strawberry Blonde – Pre release party – Dexters Jazzhus

Det er længe siden jeg har kulturblogget og anmeldt noget. Jeg har faktisk aldrig anmeldt en koncert. Det er ingen hemmlighed at jeg elsker små nichekoncerter, og blandt dem jeg burde have anmeldt positivt kan jeg fremhæve Sismofoni. Min baggrund for at anmelde den slags er selvfølgelig min fortid som radiovært og koncertbooker.

I en del år har der eksistereret et band på Fyn kaldet Strawberry Blonde. I mine unge dage mener jeg at kunne huske jeg har interviewet dem til ungdomsfjernsyn. I aftes holdt de så pre-release fest på deres nye album Glorious. De rødblonde piger har i en del år huseret den fynske musikscene med deres singer/songwriter taltenter. Talentet er uomtvisteligt. De to piger har igennem en del år bevist deres sans for at skrue gedine bløde sange sammen.
Men så stopper festen også.

Hvis man skal tro aftenens koncert, som blev opført på Jazzhus Dexter, så er der mere melankoli og “åh hvor er livet hårdt” i vente på pladen, og det holder ganske enkelt ikke når man har hørt jordbærblondinernes forregåede udgivelser der alle uden undtagelse falder i samme genre.

Det bliver desværre så trist at koncerten på Jazzhus Dexter forstyrres af folk der udvandrer og kun understøttes af folk der lidt småmlankolsk “klapper når pianisten spiller en jingle” som pigerne selv udtykker det.

Kære piger. – Jeg kan faktisk godt lide jer. I er meget sympatiske. Men lav nu et album hvor I viser hvad I virkelig kan, og hvis I har vist hvad I kan med dette album. – Så lad venligst være med at lave flere.
Og vær nu søde at tage mig op på udfordringen.