Festligheder..

fredag 17. april, 2009

Jeg har sat et nyt initativ i søen.. Mest fordi jeg egentlig har en kreativ side som i årevis har kommet familie og venner til gode, men som min kæreste syntes skulle komme flere til gode. Se mere her: http://texteriet.mono.net/

Så hvis du står, eller kender nogen der står, og mangler en tale-sang-sketch så send dem min vej. Det er absolut fair priser og så vil noget af overskuddet gå til mine investeringer på MyC4.com.

Internettet er smukt

onsdag 15. april, 2009

Jeg er af den generation der fik at se de første computere indfinde sig i de små hjem. Jeg er den årgang der fik de første opkaldsmodems der med deres højlydte skratten og biips fik os i forbindelse med hele verden. Jeg er den race af drenge der nat efter nat sad med Stones Webwriter, TextEdit og håndkodede de første spæde websites.

Og ved i hvad? – Det havde jeg faktisk glemt.. Indtil jeg så den her video:

Youtube Symphony Orchestra er i virkeligheden et smukt musikalsk højdepunkt på hvad nettet foreløbigt har gjort muligt for os.
Uden at blive helt rørstrømsk vil jeg sige at jeg fik en lille klump i halsen af at se det her og sidde og tænke på mine mange nætter foran min LC 475 med den første udgave af Netscape.