Om jagerfly og ligestilling

tirsdag 29. januar, 2008

Det er skægt at se hvordan sindene kan koge over. Både når man jubler sig blå i hovedet over Hvidts strafferedning nummer jegvedikke hvad og når man hører kvindelige ordfører fra SF brokke sig over at herrerne fik jagerflys eskorte hjem til guldfesten.

Underligt nok syntes man åbenbart i SF at det er dybt diskriminerende at damelandsholdet ikke har fået tilsvarende salut når de har hentet medaljer hjem. I samme åndedrag er det dog meget underligt at partiet ikke syntes det er diskriminerende at en af deres egne politikere holder vælgermøder udelukkende for kvinder.
Nu forlanger man så at ministrene skal svare på om det nu også er okay at herrerne kan få jagerfly eskorte når damerne ikke kunne.

Jeg ytrer normalt ikke min holdning om andet en kommunikation og kunst men; GUDFADERBEVARS!

For nu at citere Poul Thomsen. “Der er en naturlig forklaring.”
Den naturlige forklaring er at da damerne begyndte at vinde medaljer var håndbold slet ikke i offentlighedens agenda på samme måde som i dag. Det havde på ingen måde den samme bevågenhed. Jeg som har fulgt håndbolden i årevis ved hvad jeg taler om. Pigerne skabte den bevågenhed omkring håndbold som der er i dag. Mens de hev læssevis af medaljer hjem steg sportens popularitet herhjemme til nye højder, kulminerende med gårsdagens afgudsdyrkelse af herrerne på rådhuspladsen.
Havde det været herrerne der havde sikret bevågenheden og pigerne der var begyndt at vinde nu var det sgu nok damerne der havde fået lov til at betragte mænd i uniform pakket ind i letmetal og missiler på vej hjem til guldfest.

Tillykke til håndboldherrerne, tak for nogle fantastiske håndboldoplevlser, og til de ligestillingsmokker der måtte have ondt i røven over de jagerfly; SKAM JER!

2 svar til “Om jagerfly og ligestilling”

  1. Stine Jylov sagde

    Selvom jeg er pige, føler jeg mig heller ikke særlig ramt at jagerflys “diskrimineringen. Hørte i morgenradio, at der blev spurgt til, om det ikke var lidt åndsvagt af Mejlgaard at bruge tid og energi på det. Og jo det er det.

    Pigehåndbolden blev hyldet på mange andre måder, og hvem har spurgt pigerne om de i det hele taget var interesseret i jagerfly?

    Helt ærlig, så mener jeg, at den måde vi behandler kønnene på, også må tage udgangspunkt i hvad kønnene egentlig ønsker.

    Havde jeg nu været i den gunstige position, at være håndboldgudinde i 90′erne, havde jeg nok været ret ligeglad med jagerfly og i stedet ønske flyvende gavekort til den nærmeste skoforhandler.

  2. Nemlig. Hørt..
    De drenge snakkede jo ikke om andet end det jagerfly. De snakkede ikke om alle de latterlige blomster de fik eller den smukke medalje de havde om halsen. Nej nej.. De snakkede om JAGERFLY!
    Det var for dem mange gange federe end hvad de ellers havde oplevet. Det var sejt.

Læg en kommentar