Hvad de andre ikke kan
mandag 07. januar, 2008
I min Århus-uge fornyligt mødtes jeg med Betina, marketingchefen på ARoS. Sidst vi mødtes talte vi meget om Second Life og mulighederne heri. I kølvandet på skeptiske artikler og blogindlæg som f.eks. dette af Dorte Toft (som jeg sædvanligvis er rivende uenig med omkring SL), spurgte Betina med et skævt smil om jeg nu stadig troede på SL.
Svaret er: JA!
For det første tror jeg stadig at det rummer masser af muligheder for kreative og kunstnere. Mange har bare til gode at opdage det.
For det andet tror jeg stadig på at der er virksomheder der kan hente noget, også profit, i Second Life.
Men der mange virksomheder der i løbet af sidste år kastede håndklædet i ringen fordi profitten ikke kom hurtigt. Det er både TV2, Røde Kors, Innovation Lab, Sony BMG osv.
Betyder det at SL er en dødsejler?
Slet ikke. Der er nemlig som sagt masser at hente for dem der forstår at udnytte de (sparsomme) muligheder som mediet tilbyder.
Tag nu Power Match som jeg varetager pressestrategi for. I løbet af blot et halvt år har Heidi banket en virksomhed op der har hentet en portefølje af store virksomheder som kunder. Sagen er her at selvom strategien ikke har været fuldstændig klappet og klar fra starten, så har Heidis knofedt løst det hen af vejen. Det kræver dedikation at starte noget op, og jeg tror desværre at de mange skuffelser nogle virksomheder har haft i Second Life skyldes manglende dedikation. Man har ikke prioriteret det højt nok. Som en anden blogger (som jeg har glemt hvem er, meld dig gerne) skrev på et tidspunkt, så var mange af projekterne i Second Life kendetegnet af at det var den studerende der blev sat til at lave det, uden penge og uden forudsætninger. Resten var kendetegnet af virksomheder der gik ind med store bugetter og brugte dem på virtuelle palæer i glas og stål, men ikke på strategi og forretningsudvikling.
Så hvad store virksomheder ikke kan, ja det kan de små nicheoperatører, og de fleste store virksomheder er jo startet som en niche. Bare tænk på Coca Cola der var et lægemiddel. 
Hej Søren
Der findes rigtig mange danskere der tror på Second Life. Jeg har haft fornøjelsen af at interviewe et par stykker og jeg har planer om flere interviews.
Der findes så mange spændende nye tanker i Second Life, så det ville være dumt ikke at lade sig inspirere i den virtuelle verden.
Se video med bla. Inge Quahue , som underviser i SL, eller Alias der er real life møbel producent, der laver virtuelle møbler. Djai udgiver sin musik i SL og han har et publikum verden over, samt Heidi med Power point.
Se den her.: http://in-lifedk.blogspot.com/
Spændende at læse dette indlæg, som jeg fandt efter at du havde været inde og være med i debatten på http://digitalemuseer.blogspot.com
Jeg var ved at tro, at jeg var det eneste menneske i Danmark som har bare en lille tro på virtuelle verdener. Jeg er meget enig både med dig og med den blogger du ikke kan huske navnet på
i, at det selvfølgelig ikke duer, hvis man sætter en studerende som er væk igen fra arbejdspladsen efter 3 måneder, til at bygge og drive noget i SL.
Personligt tror jeg at det i mange tilfælde netop er “driftsdelen” der er problemet: At der skal ske noget, være aktiviteter og lignende. Jeg har selv tilbragt lidt tid i SL og tror også at ét af problemerne måske er, at man ikke i tilstrækkelig grad får tilrettelagt sin indsats med henblik på målgruppen. Avatarer kommer jo for at være sociale, for at opleve og knytte kontakter.
Jeg tror ikke nødvendigvis at SL bliver det eneste saliggørende, men jeg er ret sikker på, at 3D-steder vil blive et helt naturligt supplement til traditionelle websites.