Jeg, en cyborg?
torsdag 03. januar, 2008
Jeg har lige siddet og læst en interessant artikel af Gitte Rose, der også skriver artikler for Designværkstedet.
Artiklen går i sin enkelthed ud på at vi bliver cyborgs hvad end vi vil det eller ej. Og nej der er ikke tale om et dystert fremtidsscenarie med flyvende biler og sindssyge “Doctors” der indopererer små chips i vores kranier for at manipulere os. Gitte taler i sin enkelthed om at vi påvirkes væsentligt af den måde computere fungerer på og de muligheder de tilbyder, og at det er dette som gør os til cyborgs.
Hendes artikler giver minder om Bicentennial Man, bare med omvendt rollefordling robotter og mennesker imellem. En slags bevidsthed om evner man ikke naturligt skulle besidde men som man alligevel har og med tiden lærer at acceptere og udnytte.
Nu forholder hun sig ret nøgternt, ja nærmest beskuende til den udvikling hun mener at vi mennesker gennemgår. Alligevel ligger der et uhyggens skær henover artiklen, der med overskrifter som “En ensom og ufølsom størrelse”, “Vi forføres og opsluges umærkeligt” og “Rodløse og uforudsigelige aktioner” peger i en dyster retning for hvilken påvirkning computere og cyberspace vil have på os.
Det mest interessante er at Gitte skriver: “Computeren omformer så at sige mennesket i sit billede, alt imens mennesket koncentrerer sig om at op- og ombygge computeren.”
Der er bare ét “men” som Gitte ikke kommer ind på i sin artikel. Det er nemlig at det stadig i første omgang er mennesker der skaber computeren i deres billede, eller i det mindste efter deres behov. Det er med andre ord grundlæggende forkert at vi lader os forme af en computer. Af flere årsager.
For det første er det os selv der bestemmer i hvilken udstrækning vi ønsker at anvende computeren, og til hvad vi anvender den. Jeg kender, tro det eller ej, folk der ikke ejer en computer og som lever fint uden. (De ejer sjovt nok heller ikke en mobiltelefon).
For det andet. Computeren har intet middel til at tvinge os til at bruge den. Den kan med andre ord ikke forme os med mindre vi tillader den det. At man syntes nogle programmer, spil eller internetsider er så spændende at man bruger meget tid på dem er ikke teknologiens skyld eller teknologien der former én, men derimod smarte udviklere der formår at få folk til at engagere sig i deres produkter. Sådan noget findes alle steder i samfundet, og er i virkeligheden det samme som at en billedkunstner maler et billede der er så godt at man opsluges af det og glemmer tid og sted. Det er jo hverken pensel eller lærredets skyld/fortjeneste, men kunstnerens.
For det tredje er der ikke noget odiøst i at man tilpasser sig det værktøj man har i hænderne. Det har man vidst nok gjort siden stenalderen, så at man nu hvis man vil skrive med fed skrift vælger fed fra en menu i stedet for at lave 3 anslag på samme sted eller hugge lidt hårdere med mejslet ind i stenen, ja det er næppe det der gør os til noget andet end det vi altid har været.
Ej heller er det særligt revolutionerende at vi takket være nye teknikker (bemærk ikke teknikker, ikke nødvendigvis teknologier) ændrer vores sociale måder at agere på. Før i tiden rejste historier og nyheder med en skærslipper fra by til by, eller hvis det var vigtigt med en af kongens mænd. Nu foregår det via en tråd i jorden. Næppe heller noget som vil gøre os til noget andet end det vi er i dag.
For det fjerde er det forkert at teknologi skaber uforudsigelige reaktioner. Givetvis opfører det sig ikke altid som man beder det om, det ved de fleste, men sådan har det været med alt teknik. Grundlæggende er det stadig mennesket der bestemmer hvilken reaktion teknologien skal komme med, og grundlæggende er det os mennesker der programmerer teknologien til at reagere som vi ønsker.
Vi bliver med andre ord aldrig mere cyborgs end vi selv tillader.
Gittes artikel minder forbløffende meget om noget Bodil Weyde har skrevet, og som jeg i min gymnasietid blev bedt om at kommentere. Det undrer ikke for både Gitte og Bodil hører hjemme i kulturverdenen.
Bodil Weydes pointe var dengang (vidstnok i 1987, prøver at skaffe et link til den) at en computer virkede begrænsende og gjorde os mennesker dumme. Igen, det er ikke computeren der gør det, det er allerhøjest dem der laver den, hvis man da ellers insisterer på at computere gør os dumme. I dag siger de fleste jo nok at “der findes ikke dumme mennesker, kun mennesker der ikke Googler.” Det er bare ikke teknologien der gør os klogere. Det er dem der er kloge nok til at lave kloge teknologiske løsninger.
God artiklen!
Så ville jeg høre, om jeg må inddrage artiklen i min AT-synopsis?