Det virtuelle Nørrebro..
tirsdag 04. september, 2007
I dette blogindlæg, taler Instituttet for Fremtidsforskning om strejker og oprør i virtuelle verdener.
Jeg har et forslag.
Ungdomshuset er jo allerede genopstået i Second Life. Så hvorfor ikke konstruere hele Nørrebro. Komplet med Dronning Louises bro og Nørrebro Runddel, masser af Mc Donalds, shawarmabarer, 7eleven osv.
Så tilføjer man rigeligt med virtuelle brosten, baggårde med cykler og affaldscontainere, og så kan de autonome ellers flytte deres kamp for et nyt hus derind.
Det ville spare samfundet for millioner og jeg er sikker på at det er fuldt ud lige så (in)effektivt som den kamp der føres i first life lige nu.