Universets centrum

mandag 24. september, 2007

Jeg faldt over dette lille værktøj i weekenden.
Det er lavet af en ung gut der også har lavet Yahoo! Time capsule 2006.
Han har specialiseret sig i at lave software der kortlægger informationsstrømmen på nettet. Senest har han så skabt værktøjet her; Universe. Programmet analyserer tusindvis af nyhedskilder og giver brugeren af programmet mulighed for at se hvordan forskellige historier er linket op på hinanden. Alt sammen i et meget intuitivt og brugervenligt interface. Jeg har faktisk aldrig set noget som helst der bare minder om det her før. Da jeg havde kommet mig over den meget anderledes måde at dataene bliver præsenteret på, så tænkte jeg lidt på hvem der kunne have gavn af sådan et værktøj.
Svaret kom her til morgen. Universe kan da bruges af undervisere på samfundsfaglige uddannelser. Steder hvor det er vigtigt at lære hvordan nyheder interagerer med samfundet, og hinanden imellem. Når man er inde i Universe kan man se en lang række nøgleord som sagt. Hvis man klikker på et af dem kan man se hvilke andre nøgleord der er hæftet på dette nøgleord. På den måde kan man faktisk træne sig i at tænke i baner omkring hvordan historier udvikler sig. Han har holdt et foredrag for TED som vidst nok ligger et sted på deres site.
Nu vil jeg bruge dagen på at lege lidt mere med det. Så skriver jeg nok en masse mere om det senere.

Hvad skal jeg med samplepacks til $299?

lørdag 22. september, 2007

Jeg sidder med et personligt projekt i iMovie. Er ved at restaurere en video med en gammel ven og jeg der tosser rundt. Og for ligesom at give det hele den rigtige stemning har jeg ledt efter samples af forskelle kropslyde (og nej det er ikke så ulækkert som i tror).
De koster normalt en bondegård, indtil jeg lige faldt over denne website; freesound project, hvor alle kan lægge lydsamples op og downloade. Det er totalt fantastisk. Det har lige sparet mig for intet mindre end $ 299. Totalt sejt.
Så nu kan vi rigtig tæske løs på hinanden i bedste spaghetti western stil.. Vidunderlige web 2.0.

Endelig blev den færdig…

torsdag 20. september, 2007

…. min artikel til UNI.Cs Designværkstedet.
Den har på grund af flere forskellige rettelser været længe undervejs. Men nu er den godkendt, og om ganske få dage skulle jeg være i stand til at sige som enhver ‘90er cd reklame med respekt for sig selv: “NUUUU ER DEN HER!”
Jeg poster et link til den når det kommer!