Et rigtigt PowerMatch
torsdag 23. august, 2007 af Søren Holmberg
Det er ikke alle mine kunder der opfordrer mig til at blogge om dem, tværtimod. Men Heidi Hansen der er direktør for PowerMatch har bedt mig om at udforme en pressestrategi for hendes virksomhed. Samtidig med har hun spurgt om jeg vil blogge om det.
Så I vil, over de næste par måneder, kunne følge mit arbejde med at udvikle den pressestrategi.
Lidt om PowerMatch. Virksomheden er 100% en onlinevirksomhed og udspringer af en idé om på mere “private” og “inviterede” vilkår at kunne matche arbejdsgivere og kandidater. Primært inden for ledelse og administration.
Heidi er en dynamisk pige. Hun satte Temp Team i Second Life i søen med en af de bedste strategier jeg har set længe, og nu prøver hun på egen hånd, efter at Temp Team skar ned på budgettet og slagtede hendes initiativ.
Der er dog nogle væsentlige forskelle på Temp Team i SL og så det projekt Heidi har gang i nu.
Den væsentlige forskel er dog mediernes opfattelse af og interesse for det primære medie Heidi bruger. Da Temp Team, Brandts og Syddansk Universitet i foråret blev lanceret i SL var der næsten ingen grænser for hvor nemt det var at få journalister til at skrive om SL. Som man vil kunne læse andetsteds på denne blog, er stemningen vendt.
Denne udvikling er naturlig (og forudset af yours truely helt fra starten). Men selvom den er naturlig så er det nødvendigt at adressere den. De koncepter der skal opstå i SL nu skal kunne forsvares til tænderne. Jeg mener selvfølgelig at man skal kunne forsvare alt, men der er nok forskel på hvordan man forbereder sig alt efter om man forventer med eller modvind.
Det er samtidig enden for mit projekt om at lave en rapport om digital sammenhængskraft i det offentlige.



Godt at Heidi har fået en kompetent mand på opgaven, om at udvikle en medie strategi til PowerMach og en blog er i hvert fald en god start.
Sammen med Morten Povlsen fra Innovation Lab, var jeg (Webzoo) i går inviteret til COVI på Århus Uni, for at komme med et oplæg, om de muligheder der ligger for danske virksomheder i SL.
Jeg benyttede chancen for at promovere PowerMatch og efterfølgende blev der spurgt ind til konceptet, med forventninger om at SL var interessant som platform for rekruttering. Det skal måske ses i lyset af de gode erfaringer der er gjort uden for Danmark.
At du havde forudset det anti hype der skulle kommer, er noget som gartner fint har beskrevet igennem ” Gartner’s Hype Cycle” se.: http://gsb.haifa.ac.il/~sheizaf/ecommerce/GartnerHypeCycle.html
Mvh. Lars Pach
Aka. Pach Voom
ARRRH! Den der Gartner har jeg ledt efter i årevis men kunne ikke komme i tanker om hvad det var han nu hed.. Tak!!
[...] det galt? Hvorfor kommer der en antihype? Det er meget naturligt. Se evt. Lars Pachs kommentar her: http://sorenholmberg.wordpress.com/2007/08/23/et-rigtigt-powermatch/#comments Når noget bliver slået så stort op af medierne, plejer medierne at skulle pille det ned igen [...]