Er de virtuelle verdeners tid forbi?

tirsdag 17. juli, 2007

Politiken udråber i denne uge Second Life til at være en dødsejler.
Avisen kalder i artiklen Second Life for “et forbigående gimmick”. Jeg fristes til at være næsvis og sige at med de dalende læsertal de store dagblade har, er der vidst nogen der skal være mere end almindeligt forsigtige med at kalde noget et forbigående gimmick.

Lad mig slå det fast med 7″ søm, bøje det i neon og skære det ud i pap:
De virtuelle universer er kommet for at blive. De har uomtvistelige fordele som vil supplere de eksisterende medier og kommunikationskanaler. Både i forbindelse med salg, formidling og almen kommunikation.

Det som sker nu er en naturlig udrensning som jeg tidligere har benævnt “Second Death”. En masse virksomheder hoppede med på vognen omkring Second Life fordi man troede det gav enorm omtale og enorm profit. En ret så almindelig fadæse som ret så mange virksomheder begår, lige så snart de får kendskab til en ny platform de kan afsætte deres varer på. Det har som sådan intet at gøre med om virtuelle verdener egner sig som blivende medie.

6 svar til “Er de virtuelle verdeners tid forbi?”

  1. Du opererer med to forskellige begreber i dit blogindlæg: Virtuelle verdener (som generelt begreb) og Second Life (som et konkret produkt). Politiken annoncerer rigtigt nok at Second Life er et flop. De annoncerer ikke at virtuelle verdener er et flop. Ved at du kæder de to ting sammen synes jeg næsten at du indikerer, at Politiken mener at virtuelle verdener vil floppe. Det er jo i hvert fald ikke det, de gør – altså bare lige for at opklare ;-)

    En masse virksomheder hoppede netop på Second Life-vognen for at få omtale – og det virkede. Kunsten er så at hoppe af i tide, så man ikke optræder i Second Life nu hvor det er lidt pinligt. Hvis ikke det var bevidst at man optråde i Second Life for at ride på hype-bølgen gælder det om at komme ud ret elegant nu så man ikke skader sin virksomhed ved at virke uovervejet i sin mediebrug.

  2. Jeg slår som sådan heller ikke fast at Second Life og virtuelle verdener i sin helhed er det samme.
    Når jeg anvender begge begreber er det fordi man let som læser af artiklen får fornemmelsen af at det er virtuelle universer i sin form der er ved at uddø. Rigtig mange læsere kender ikke andre virtuelle verdener, og artiklen giver derfor et lidt unuanceret billede af situationen.

    Jeg tror såmænd heller ikke at det nødvendigvis er Second Life der overlever. Som påpeget i flere indlæg er der en række væsentlige hindringer for at SL får rigtig succes.

    Jeg ville iøvrigt gerne se deres kilder på at antallet af aktive brugere og omsætningen falder. Jeg har ikke kunnet dokumentere det samme ihvertfald.

    Jeg er grundlæggende uenig med virksomheder der er hoppet med på SL for at få omtale. Jeg har altid ment at det var en voldsomt forkert strategi, netop fordi mediebilledet vil vende, som det så har gjort nu.
    Jeg har afvist bunker af firmaer der ville i Second Life, med beskeden om at de skulle gøre noget ordentligt i stedet for bare at hoppe med på noget for at få presse.
    Jeg mener at f.eks. Brandts på Second Life som jeg har lagt strategien for, sagtens kan holde til at blive fordi deres tilstedeværelse handler om langt mere end medieomtale.

  3. Af oprigtig interesse kunne jeg vildt godt tænke mig at høre dine 3 eller 5 substantielle bud på hvorfor Second Life er interessant for en virksomhed som f.eks. Brandts. Udfordring hermed givet. Som du ved er jeg skeptisk, men jeg er samtdig ekstremt åben overfor værdifuldt input om dette medie.

  4. …og du er velkommen til at tænke “virtuelle verdener” istedet for “second life” hvis du med “virtuelle verdener” mener virtuelle 3d-verdener. Jeg synes 3d-verden er et bedre begreb, da world wide web jo også er en virtuel verden. Og lad os holde det medie udenfor denne diskussion lige nu.

  5. [...] 16th, 2007 by Søren Holmberg … jeg ved det er længe siden du gav mig udfordringen. Og som nævnt i en mail så har jeg holdt ferie og været ved at bygge [...]

  6. [...] Fornyligt skrev Politiken ellers at et rivaliserende medie snart var fortid, men det ser nu ud af at om ikke andet så ihvertfald kan blive et kapløb for de to om hvem der rammer afgrunden først. [...]

Læg en kommentar