Der er ingen tvivl om, hvor ubetydeligt det end måtte forekomme os forholdvist intilligente mennesker, at debatten for og imod invandring fylder meget.

Det viser sig med al tydelighed når man kigger den officielle WordPress.com statistik igennem. De tre danske blogs der ligger i top med flest læsere er alle blogs der handler om netop invandring. Er det så fordi der er tale om saglig og seriøs debat? -Desværre ikke. Ingen af de konkrete blogs er saglige. Det er derimod partsindlæg, der giver ordet skyttegravskrig en mening, der får 1. verdenskrig til at blegne.
Indlæggene og kommentarsporene er fyldt med kilometer efter kilometer af ukritisk rygklapperi.

Jeg er ikke mavesur over at jeg ikke har lige så mange læsere. De emner jeg blogger om interesserer ret så få mennesker. Ville jeg have blogrekorder ville jeg skrive om sex, kæledyr eller vold (også den racistiske af slagsen). Men jeg syntes det er synd og skam at der i den grad mangler seriøs debat og diskussion baseret på objektive, faktuelle ting vedrørende indvandringen. Debatten her minder i den grad retorisk om hvad Pia K og Hizb ut tahrir præsterer. Det er for ringe for blogmediet skulle gerne være med til at skabe dialog og udveksling af holdninger.

Lad det være en opfordring til følgende tre blogredaktører om at tage sig sammen og komme ud med noget brugbart i stedet for det pissen hinanden ned af ryggen som de præsterer nu.

http://hodja.wordpress.com/
http://helenlatifi.wordpress.com/
http://universalgeni.wordpress.com/

Hjælp ønskes; Hvad er god latin?

lørdag 30. juni, 2007

Kender I det når man tror man har undersøgt noget til bunds for at være sikker på det var rigtigt og så opdager at det var det ligesom ikke alligevel?
- Den oplevelse har jeg haft i forbindelse med at jeg har ændret på udseendet af min blog, fået trykt nye visitkort og brevpapir.

Jeg har altid brændende ønsket mig en latinsk udgave af mit slogan; Ord er mit sværd. Og således fik jeg, ved en amerikansk venindes mellemkomst, oversat mit slogan til latin.
Herefter granskede jeg nøje diverse internet oversættere, latinske websites (de er ikke mange men de findes), og kom til den konklusion at det var korrekt oversat hvorefter jeg fik trykt alle mine nye materialer med dette påført.

Så igår aftes på Goma, tillader Helle T og hendes kammerat sig den næsvished at mene at det er forkert. Tilmed i dag bakket op af min mor, som for 40 år siden havde latin i skolen.

DERFOR:

Vil jeg meget gerne høre fra latinkyndige der kan afgøre hvilken af følgende formuleringer der er korrekt:

Vox est meus mucro ELLER Vox meus mucro est.

Og så beder jeg til at den rigtige er den jeg har fået trykt på mine visitkort.

(Og så vil jeg lige tilføje at dem der har set mit visitkort har syntes at det var oversejt med et slogan på latin, uanset den mulige gramatiske fejl.)

Hyggelig foredragsaften i Ringe.

torsdag 28. juni, 2007

Nu har jeg haft så tralvt med den virtuelle konference at jeg slet ikke har nået at fortælle om min foredragsaften i Ringe.

VUC havde bedt mig give et introduktionsforløb til Second Life, og det var umiddelbart ikke helt nemt, da jeg forventede meget blandede forudsætninger fra tilhørerne.

Men det gik rigtig godt. Folk var meget engagerede også i de fremtidsperspektiver som de virtuelle verdener rummer.

Skal din virksomhed/institution også høre mere om de virtuelle verdener, så klik her..

Herunder er der lige et par billeder fra foredraget.

vuc foredrag 2
Foto: Tage Christensen

Vuc foredrag 1
Foto: Tage Christensen

Mig på Facebook..

onsdag 27. juni, 2007

Jeg nåede aldrig MySpace vognen. Nu er jeg jo heller hverken kunstner eller musiker så jeg egner mig nok bedre til Facebook.

Min profil: http://www.facebook.com/profile.php?id=654477904

Link endelig op hvis vi skal snakke lidt der også.