Sandheden er det mest komercielle II

I den borgerlige netavis 180 grader, kan man i dag læse at tidl. udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen efterlyser mere reel debat og mindre imagepleje fra politkerne.

Jeg kunne ikke være mere enig i hans analyse af at man som karrierepolitiker i dag lægger mere bånd på sig selv end godt er, for at løbe efter en stemning som man reelt ikke ved om der er.
Det understreger mine tidligere pointer om at man som politiker har noget at vinde ved at sadle om, og slet og ret sige tingene ligeud. Fremtiden tilhører de politikere der kan træde ud fra mængden af polerede, spin-skolede politikere og sige nogle ting som rører folk i langt højere grad end et budskab som er vægtet efter en formodet flertalsstemning vil kunne. -Den proces er også det som jeg kalder heartshare. At man vinder folks hjerter på sin oprigtighed og sin evne til at vise “den ægte” person.

Et godt eksempel på evnen til at vinde heartshare er Pia Kjærsgaard. Hvad end man mener om hendes politiske projekt, har hun ved at tale rent ud af posen, ramt en folkestemning som var langt større, end det ved DFs stiftelse var tilladt at sige i Danmark. Det medførte en udmelding fra den daværende statsminister, om at “stuerene bliver i aldrig”. Men Pias simple og ligefremme retorik var netop stueren nok til at den kunne komme ind i et voldsomt stort antal (primært ældre) danskeres stuer. Og intet tyder på en svækkelse af hendes magt, tværtimod. Det er fordi hun har vundet heartshare hos en overordentlig stor del af den aldrende danske befolkning der har forbehold overfor alt nyt og fremmed.

Om Pia Kjærsgaard siger den objektive sandhed om de emner hun beskæftiger sig med vil jeg ikke blande mig i, men jeg er overbevist om at det er sandheden i rigtig mange menneskers øjne, og derfor er Pia Kjærsgaards sandhed den mest kommercielle. Hvor forkert den så end måtte være.