Franck B

- Franck A, Ove Sporgøes Plads - Odense, www.francka.dk

Nyhedsavisen har anmeldt køkkenet d.27/4 s.45, så det vil jeg afholde mig fra.

Forventningerne er tårnhøje. Mit (og mange andres) foretrukne gå i byen sted i Odense, Franck A er (lettere forsinket) åbnet efter en ombygning til ikke mindre end 16 millioner af Bøf Jensens spareskillinger. I mellemtiden har vi fornøjet os med naboen Gertruds, der faktisk har vist sig at overraske positivt, men nu gælder det Francke drengen igen.

Første problem er egentlig kun et problem for pigerne i min omgangskreds. De skal tværs over dansegulvet for at komme af med jakken. Jeg går sjældent med en frakke udenover min blazer, og jeg er ikke så blufærdig at jeg ville genere mig ved, med rundsave på albuerne, at møve mig tværs igennem krops-gnide-sektionen. Men det virker ærlig talt temmelig underligt at skulle i kælderen for at komme af med jakken. Man kunne i princippet slæbe alskens små poser med hvidt pulver med ind i jakken og nemt sende det videre inden man afleverer den i garderoben.

Når man så har mast sig frem og tilbage med sin jakke er det blevet tid til at studere den nye indretning. En god portion af de 16 millioner ser ud til at være spenderet på kunst af bl.a. Bjørn Nørgaard og resten er brugt på hvide vinylplader og kulørte lamper. I bogstaveligste forstand. For bag eller under de hvide vinlyplader der danner “rammen” under bardisken sidder bunker af kulørte lamper der skifter farver. Denne palet inkluderer en totalt skriggrøn. Denne skriggrønne farve vælger at gøre sin entré præcis mens jeg står i baren, hvilket får mig til at ligne Hulk efter fire år i Somalia.
Jeg er åbenbart ikke den eneste der ikke tilslutter mig at grønt er godt for øjet, for næsten samtlige rundt om baren fortrækker en halv meter.

Drinkskortet er ikke mere innovativt end det gamle Franck A’s, og da jeg alligevel konsekvent drikker Bloody Mary eller Gin og Lime så kunne de for min skyld lave drinks fra det ydre rum uden det rørte mig.

Stemningen er i og for sig som jeg husker den fra det gamle Franck A. Man hygger sig, og man ved hvem man mødes med og hvem man går i en bue udenom. Denne aften vælter det ind med notabiliteter. Foruden jeg selv og vores marketingchef Helle Thylkjær, samt dennes større flok af baronesser støder vi også på Torben Nielsen, som driver den konkurrerende Kræz, der også lige er blevet udstyret med et større lysshow som en del af indretningen.

Men den gode stemning kan ikke ændre på at vinyl og plexiglas ser billigt ud og slet ikke passer til den noble gamle bygning. Samtidig får gulvet omkring toiletområdet en hård medfart af en falden barnoesse der returnerer til os med øm bagdel. Hvis man vil invitere piger ind der går i andet end skridsikre træsko skulle man overveje strategien om spejlblanke/spejlglatte gulve i toiletområdet.

De mange smukke kunstværker kan desværre ikke redde indtrykket af at man har forsøgt at modernisere stedet uden respekt for stedets tradition og bygningens stil. Man kunne mistænke Daniel Saysette og co. for at have kigget tværs over gaden på Kræz lysshow og tænkt.. Woo, sådan et vil vi også have.
Desværre bliver Franck A aldrig sig selv igen…. Det bliver højest Franck B.

---

Dette er egentlig et blogindlæg af lidt ældre dato, som jeg af en eller anden årsag aldrig fik publiceret. Nu fik jeg det skrevet færdigt i anledning af Nyhedsavisens artikel. Det har heller ikke vanvittig meget at gøre med hvad jeg normalt skriver om, men jeg tror faktisk jeg vil prøve at skrive lidt mere af den slags her…