Giv morgenaviserne nyt liv..

… ved at betale læserne for at modtage avisen.

I går have jeg besøg af en journalistspire fra Fyens Stiftstidende. Vi kom til at diskutere Lisbeth Knudsens ansættelse på Berlingske, og følgerne af den krise som de store dagblade tilsyneladende er ude i. Da jeg så i aftes blev plantet foran TV2s finansnyheder kunne jeg konstatere at vores lille debat var mere end aktuel. De store morgenaviser mister i gennemsnit 20% af deres læsere. Jeg gav journalisten ovenstående idé som jeg har gået og puslet frem og tilbage med. Den er ikke helt og aldeles min egen, æren skyldes til dels Christian Have, men hvorom altting er så syntes jeg det giver god mening.

Hvorfor? -Jo.. Aviserne bruger i dag ustyrligt mange penge på at markedsføre, tilpasse formater, sammenlægge og prøve at hente synergi ved at skabe såkaldte mediehuse. Alt sammen i et forsøg på at tvinge udgifterne ned, annoncepriserne og læsertallet op. Læsertal er noget udefinerligt noget og det er her at aviser på abonnement har en klar fordel frem for trafikaviser. De kan dokumentere et, omend faldende, antal læsere. Hvis nu man tilbød folk 100.- om måneden for at modtage en avis hver dag, så ville de fleste nok sige ja. Især når det nu efterhånden er muligt at vælge gratisaviserne fra i postkassen. Man vil, på grund af tiltagets nyskabende karakter, ikke behøve vanvittig mange markedsføringsmidler, og man vil i sidste ende når læsertallet stiger, kunne retfærdiggøre en væsentligt højere annoncepris overfor sine annoncører. Man ville kunne indføre bindingsperioder fuldstændig som hos mobilselskaber, og man ville kunne tilbyde flere penge hvis folk også modtog netnyheder, sms nyheder og hvad ved jeg.

Journalistspiren var noget skeptisk, det er klart. Det gik lidt på om det nu ikke påvirkede avisens troværdighed. Svaret må være nej. Eller; Avisens troværdighed påvirkes næppe mere end den i forvejen er påvirket ved bringe annoncer. Faktisk er der jo ikke længere tale om at forbrugeren af avisen køber den ene og fravælger den anden avis fordi den kilderer vedkommendes ører og skriver noget som man i forvejen er enig i. Der vil i højere grad blive tale om en styrkelse af avisens uafhængighed af sine læseres faggrupper, politiske tilhørsforhold, sociale status m.v. fordi det i højere grad bliver de penge man får for at modtage produktet der afgør hvad man læser.

Jeg glæder mig til at blive ringet op og høre telefonsælgeren sige; “Goddag det er fra Jyllands Posten. Jeg har et kanon tilbud til dig…” og så vide at det rent faktisk passer