Hvorfor bruger SuperBest ikke bolden
tirsdag 10. april, 2007
Som inkarneret Viborg fan måtte jeg jo sidde klistret til skærmen mens den 3. semifinale mellem Viborg og Aalborg DH løb over skærmen igår.
Selvom det var en spændende affære så var der alligevel noget andet end spillet der fangede mig.
For nyligt er en række supermarkedskæder blevet lagt sammen til SuperBest. SuperBest har, de fleste nok bekendt, eksisteret altid. De har i en længere periode også været sponsor for Aalborg DH. Og nu kommer vi, efter mange kvababbelser, til det som undrer mig.
I forbindelse med den større lanceringskampagne som har kørt omkring det nye SuperBest har man også vist det nye logo. Men på spillertrøjerne hos de aalborgensiske damer var det gamle logo stadig påklistret. Som PR person kan jeg ikke lade være med at spørge; Hvorfor det? -Hvilken virksomhed der poster så voldsomt mange penge i at være storsponsor for et tophold, udnytter ikke den kæmpemæssige PR værdi der ligger i at præsentere det nye logo på pigernes skuldre? -Evt. suppleret op med tv spots hvor pigerne indgik? Eller bare noget bandereklame i hallerne hvor semifinalerne blev spillet?
Jeg syntes det er lidt tamt udnyttet af Superbest at man ikke skynder sig at give pigerne et hold nye trøjer med det rigtige logo så man udnyttede denne 3 x 60 minutters massiv eksponering i prima sendetid på en landsdækkende kanal? -Der er nok en forklaring. Jeg kan bare ikke finde den. Nogen bud?